Tilbage

Zeni Soave Classico 2023 - Halvflaske 37,5 cl.

Italien

Italien, Veneto

12,5% alk.

37.5 cl

Anmeldelser af Zeni Soave Classico 2023 - Halvflaske 37,5 cl.

91 Point(tidligere årgang)

Mad og Monopolet

Italiensk forårsvin, som ikke venter på andet end godt vejr og hygge på terrassen. Næsen byder på citrus, æbler, modne pærer, melon og flint. I munden er den elegant, livlig og har en flot struktur. Jeg smagte den til grillet jomfruhummer, hvilket var et perfekt match. 1 stk 129,95/ v/ 6 fl. 109,95

91 Point(tidligere årgang)

Winewherever, Rasmus Christensen

Soave i frugtfuld tørstslukkerudgave. Fyldig, sødmefuld med moden frugt, blød og rund, og med moderat syre. Vinen er meget let drikkelig og indbyder til nydes uden større opmærksomhed end stemningsfuld underlægningsmusik.

Hvordan smager Zeni Soave Classico 2023 - Halvflaske 37,5 cl.?

Billede af forfatteren

Vinen beskrives af

Thor Gottschalk Vinekspert WSET 3

Nyskænket står Soave Classico 2023 smukt citrusgul med ungdommelige limegrønne reflekser. Næsen er pivfrisk og dragende med yderst delikat duft af nyudsprugne forårsblomster, saltet grapefrugt, mineralitet, pære og lidt honningmelon, der giver plads til fine strejf af mandler, krydderurter og våde sten... I munden let cremet, frisk og delikat med kæmpe læskefaktor. Lang og delikat mineralsk finish - der straks giver appetit på endnu en slurk... Jep, der er ægte Soave Classico i glasset! Drik nu, eller gem 3-4 år fra høståret.

Hvordan er Zeni Soave Classico 2023 - Halvflaske 37,5 cl. fremstillet?

Zeni Soave Classico er skabt på 90% Garganega og 10% Trebbiano, som vinfamilien Zeni håndplukker ved optimal modenhed fra vulkanske vinskråninger nær Monforte d'Alpone, den bedste del af Soave Classico. I vineriet presses druerne nænsomt, inden vinen gærer med frugtbevarende temperaturstyring på ståltank, der giver en ren og autentisk gengivelse af druesort og terroir.

Om Cantina Zeni

image

I de eleverede bakker over Bardolino ligger Cantina Zeni med den mest vidunderlige og pittoreske udsigt over Gardasøen. Familieejet gennem generationer siden grundlæggelsen ved Bartalomeo Zeni i 1870. Den ydmyge Bartalomeo var maler af passion og fragtmand af profession. Han fragtede vin og andet gods langs kysten af Gardasøen. En virksomhed hans søn overtog, mens den efterfølgende generation forelskede sig i landbruget og vinproduktionen.

Spol frem til 1950’erne hvor Gaetano Zeni, bedre kendt som Nino, overtager vingården og ser et potentiale i det stærkt udviklende internationale marked. Han vælger at bygge et nyt vineri i bakkerne, som stadig står den dag i dag. Nino var pioner indenfor sit felt og havde den filosofi, at vin skal laves i marken, ikke i kælderen. En filosofi som stadig gælder i dag. Han begyndte at specificere vinstokkenes alder i markerne, fermentere druevarianterne separat for at højne fornemmelsen af terroir, og han forsøgte konstant at udvikle og forbedre kvaliteten af husets vine.

I dag drives vineriet af Gaetanos tre børn Fausto, Elena og Federica Zeni. Fausto, som lever efter sin fars filosofier, er ønologen som konstant er i vinmarkenerne og som skal sørge for at vinen holder sit tårnhøje niveau år efter år. Elena og Federica står for den mere kommercielle del af virksomheden, hvor de sørger for at vinen bliver fordelt til alle de glade vinelskere verden rundt. Og når de vinelskende entusiaster vælger at rejse til Bardolino, står familien altid på spring til at tage imod og give rundture, smagninger eller et guidet besøg på deres helt eget vinmuseum.

Cantina Zeni er yderst velanset verden rundt for deres vine, som produceres i Bardolino, Custoza, Lugana, Valpolicella og Soave, og deres mange priser taler for sig selv.

Lignende produkter