Tilbage

Zeni Bardolino Classico Vigne Alte 2024

Italien

Italien, Veneto

12,5% alk.

75 cl

Anmeldelser af Zeni Bardolino Classico Vigne Alte 2024

92 Point(tidligere årgang)

Mad og Monopolet

Bardolino! Det lyder næsten som en danser, ikke sandt? Det er faktisk ikke helt ved siden af - den danser i hvert fald hen over din tunge med en delikat frugtsødme og skøn læskende fylde! En ægte italiener efter mit hjerte - skøn duft af hindbær, rosenblade, friske solbær, tomatstilk og tranebær. Server den let afkølet med en omgang lækre italienske klassikere. 1 stk 139,95 / BEDSTE PRIS v/6 fl. 79,95

90 Point(tidligere årgang)

Decanter

Sour cherry and cranberry notes with herbaceous layers, bright acidity, and a refreshing, delicate profile. Crisp red plum, fine tannins and good freshness. Lean but pure, with a pleasantly tart finish.

90 Point(tidligere årgang)

James Suckling

Ripe raspberries and cherries with blood orange and hints of hibiscus. Juicy, red-fruited palate with a medium body and fine, polished texture. Succulent finish

Hvordan smager Zeni Bardolino Classico Vigne Alte 2024?

Zeni Bardolino Classico Vigne Alte 2024 præsenterer sig mørk kirsebærrød med violet kant... Næsen lokker med delikat sommerlig og forbløffende koncentreret duft af violer, friskplukkede hindbær, blåbær, blommer og kirsebær, der giver plads til fine strejf af hvid peber, søde krydderier og solbærblade… På tungen blød, frisk og læskende med slubrende saftig smag af røde og mørke bær, der klinger smukt af med strejf af urter, kakao og peber. Flot, flot Bardolino til mad og hygge! Drik nu, eller gem 4-5 år fra høståret.

Zeni Bardolino Classico Vigne Alte 2024 passer godt til...

Hvordan er Zeni Bardolino Classico Vigne Alte 2024 fremstillet?

Bardolino Classico Vigne Alte 2024 er lavet på 60% Corvina, 30% Rondinella og 10% Molinara. De håndhøstede druer kommer fra klassiske, særligt gode parceller i Bardolino-bakkerne ved Gardasøens østbred. Mosten gærer og modner på ståltank med 4-6 dages udblødning af drueskallerne. Det giver en dejlig blød, saftig og frugtbetonet rødvin. Velsmagende, madvenlig og vældig charmerende som ”hyggevin”.

Lagringtype

Ståltank

Om Cantina Zeni

image

I de eleverede bakker over Bardolino ligger Cantina Zeni med den mest vidunderlige og pittoreske udsigt over Gardasøen. Familieejet gennem generationer siden grundlæggelsen ved Bartalomeo Zeni i 1870. Den ydmyge Bartalomeo var maler af passion og fragtmand af profession. Han fragtede vin og andet gods langs kysten af Gardasøen. En virksomhed hans søn overtog, mens den efterfølgende generation forelskede sig i landbruget og vinproduktionen.

Spol frem til 1950’erne hvor Gaetano Zeni, bedre kendt som Nino, overtager vingården og ser et potentiale i det stærkt udviklende internationale marked. Han vælger at bygge et nyt vineri i bakkerne, som stadig står den dag i dag. Nino var pioner indenfor sit felt og havde den filosofi, at vin skal laves i marken, ikke i kælderen. En filosofi som stadig gælder i dag. Han begyndte at specificere vinstokkenes alder i markerne, fermentere druevarianterne separat for at højne fornemmelsen af terroir, og han forsøgte konstant at udvikle og forbedre kvaliteten af husets vine.

I dag drives vineriet af Gaetanos tre børn Fausto, Elena og Federica Zeni. Fausto, som lever efter sin fars filosofier, er ønologen som konstant er i vinmarkenerne og som skal sørge for at vinen holder sit tårnhøje niveau år efter år. Elena og Federica står for den mere kommercielle del af virksomheden, hvor de sørger for at vinen bliver fordelt til alle de glade vinelskere verden rundt. Og når de vinelskende entusiaster vælger at rejse til Bardolino, står familien altid på spring til at tage imod og give rundture, smagninger eller et guidet besøg på deres helt eget vinmuseum.

Cantina Zeni er yderst velanset verden rundt for deres vine, som produceres i Bardolino, Custoza, Lugana, Valpolicella og Soave, og deres mange priser taler for sig selv.

Lignende produkter