Hvordan smager Vieil Armand Alsace Pinot Noir Rendez-Vous 2023?
Vieil Armand Pinot Noir Rendez-Vous 2023 funkler mørk kirsebærrød i glasset… Næsen er intens og frugtmættet med charmerende aromaer af kirsebær, vilde hindbær, violer og brombær, der møder komplekse indslag af røg, skovbund, ristede espressobønner, bitterchokolade, lakrids og vanilje fra fadet… Vinen fylder godt i munden, hvor den silkebløde, næsten Vosne-Romanée-lignende tekstur byder på generøs frugtrigdom, perfekt integrerede fadkrydderier og en sitrende mineralsk nerve. Lang finish med et dejligt, madvenligt tanninbid. Er du rød bourgogne og tyske Spätburgundere af den seriøse slags? Så gør du et kup med dette fuldgyldige alsaciske alternativ! Drik nu, eller gem +10 år fra høståret.
Vieil Armand Alsace Pinot Noir Rendez-Vous 2023 passer godt til...
Hvordan er Vieil Armand Alsace Pinot Noir Rendez-Vous 2023 fremstillet?
Vinen er fremstillet på 100 % Pinot Noir, som er en håndplukket selektion af de bedste druer fra de bedste parceller. Samlet set er terroiret bare 1 hektar. Vi taler bæredygtigt certificerede og familieejede vinmarker i det sydlige Alsace – nærmere bestemt omkring landsbyerne Soultz og Wuenheim, hvor jorden er rig på mergel og sandsten. Sammen med resten af Vogeserne yder den næsten 1.000 meter høje, pyramideformede bjergtop ”Viel Armand” regnskygge til vinmarkerne, så druerne kan bade sig i solskinnet og opnå optimal smagsmodning. Efter afstilkningen gærer vinen med frugtbevarende temperaturstyring på ståltank, mens daglige overpumpninger beriger vinen med farve, smag og fine tanniner fra drueskindet. Vinen presses herefter nænsomt i pneumatisk blærepresse, inden den omstikkes til 12 måneders fadlagring på små franske egetræsfade. Rendez-Vous afrundes yderligere ved flaskemodning i kælderen før frigivelsen.
Druer
Pinot Noir
















