Hvordan smager Valsanzo Ribera del Duero 5 Años 2020?
Ved ophældningen fed brombærrød med dramatisk mørk kerne... Næsen byder på fornem koncentration med sit uimodståelige duftunivers af tørret viol, sorte kirsebær, brombær, lakrids, mynte, knust kalk, engelsk lakrids, mørk chokolade, sorte oliven og ristede kaffebønner… Fad, frugt og masser af x-faktor! 5 Años 2020 lægger sig blød og saftig på tungen, hvor den intense og perfekt fadkrydrede frugt begejstrer med smagen af Ribera del Duero i indiskutabel verdensklasse. Hele herligheden kulminerer med afstemte, bøfvenlige tanniner i den 60 sekunder lange finish. Årets Best Buy? Drik nu, eller gem +15 år fra høståret.
Valsanzo Ribera del Duero 5 Años 2020 passer godt til...
Hvordan er Valsanzo Ribera del Duero 5 Años 2020 fremstillet?
Vinen er fremstillet på 100% Tempranillo, som winemaker Javier Rodriguez selekterer fra en 60 år gammel enkeltmark i 820 meters højde nær verdensberømte La Horra, hvor vi finder nogle af Ribera del Dueros største kultnavne. Vinen gærer med frugtbevarende temperaturstyring og hele 30 dages udtræk af farve, smag og tanniner fra drueskindet. Efter endt gæring omstikkes vinen til 26 måneders modning på 1-3 år gamle egetræsfade med en volumen på 225, 300 og 500 liter. Hovedsageligt franske fade og enkelte amerikanske. Afslutningsvis fuldendes 5 Años med 18 måneders flaskelagring før frigivelse til salg.
Druer
TempranilloOm Rodriguez Sanzo

"Best Winery in Spain" - Vivir el Vino
“En fantastisk vin er for mig en perfekt cirkel opdelt i sektioner hvor terroir, druetypen, klimaet og vinmageren tilsammen smeder det endelige resultat.” – Javier Rodriguez
Som en af Spaniens største rødvine er Tempranillo-flagskibet El Teso fra 140 år gamle ”præ-phylloxera” buskvine et vidnesbyrd om en vinmager med gigantiske aspirationer.
Javier Rodriguez er dog en ekstremt alsidig producent, der fremstiller vin i enhver prisklasse og fra stort set alle hjørner af Spanien. Ribera del Duero, Rioja, Toro, Priorat og Rueda... Listen fortsætter!
Javier etablerer sit vinhus Rodriguez Sanzo i 2003. Med streng fokus på kvalitet, terroir, økologi, biodynamik og bæredygtighed kan han allerede ti år senere lade sig fejre som ’’Spaniens bedste vinhus’’ af Vivir el Vino. Og succesen er ikke tilfældig.
Rodriguez har studeret ved UC Davis i Californien, og hans ekspertise inden for jordbundsanalyse har ført til konsulentarbejde for bl.a. Château Lafite-Rothschild 1. Cru Classé i Pauillac.
I kælderen går Javier Rodriguez til ekstremer for at optimere brugen af egetræsfade. Han rejser først til fadenes oprindelseslande, hvor han selv udvælger de bedste egetræer. To gange årligt kontrollerer han personligt, at træet opbevares og tørres korrekt, inden tønderne fremstilles efter hans strenge instrukser.
Som bevis for vinenes ekstremt høje klasse optræder Rodriguez Sanzo på listen over de 100 mest prisvindende vinerier i verden.












