Tilbage

Tre Cipressi Brunello di Montalcino 2020

Italien

Italien, Toscana

14% alk.

75 cl

Tre Cipressi Brunello di Montalcino 2020

Italien

Italien, Toscana

14% alk.

75 cl

Billede af forfatteren

Vinen beskrives af

Isak Broe Vinekspert DipWSET

"94 point. Det er ungt, harmonisk og pokkers velsmagende, som det får lov at udvikle sig i glasset - også er det ulovligt billigt. Value: ★★★★★★ 6/6" - Vinonyme

"93-94 point. Har jeg lyst til at drikke det her? Yes indeeeeed! ... Fremragende brunello og til en særdeles god pris. 93-94 Spottet hos Supervin til ca. 250 kr. " - Rolf Madsen, Vinexpressen(tidl. årg.)

"93 point. Klassisk Brunello langt over forventningen til prisen ... Value: ★★★★★★ 6/6" - Vin.connaisseur

Alt for længe udsolgt… men nu er det luksusfadlagrede Brunello-røverkøb ”Tre Cipressi” tilbage!

Her får du 100 % håndplukket Sangiovese fra topmarker i Montalcino – modnet 2 år på fad, heraf 20 måneder på traditionelle botti og 4 måneder på eksklusive franske barriques.

Denne lækre Brunello er proportionsmæssigt alt for stor til sit prisskilt – og det er der gode grunde til...

Den barske virkelighed er nemlig, at dalende eksport til store markeder som USA og Kina tvinger selv højt estimerede Brunellohuse til at afhænde dele af deres vinproduktion under hemmelige labels – til langt lavere priser end de originale brands.

"Tre Cipressi" er det perfekte eksempel. Samme vin sælges allerede i Danmark til væsentligt højere pris med sit originale navn på etiketten (der – i parentes bemærket – blåstemples med 92 point af Wine Spectator i netop 2020-årgangen).

★★★★★ 5/5 outstanding vintage” – Consorzio Brunello di Montalcino

Årgang 2020 tildeles topkarakteren 5 ud af 5 stjerner hos det officielle Brunello-konsortie. Bedre end 2017. Bedre end 2018. Og på højde med legendariske 2019. Flere anmeldere antyder sågar, at 2020 overgår 2019 i elegance og balance.

Vi giver dig uden vores unikke smagegaranti på en af Danmarks bedste Brunello-vine til prisen!

Nyd den til saftige bøffer, lam, vildt, kraftige pastaretter, trøfler, svampe samt faste, lagrede oste. Servér ved 16-18°C

 

 

Anmeldelser af Tre Cipressi Brunello di Montalcino 2020

94 Point

Vinonyme

Det er bare en så betagende duft. Violer, røget barbecue, lakridskonfekt, kirsebær og tørret rød frugt, på mange måder synes jeg næsen er helstøbt. Kroppen er lige hvor den skal være på en rank Brunello, med både volume, syre og godt med tannin. Meget milde bitterstoffer i eftersmagen, som i min optik kun giver den en opløftende krølle. Det er ungt, harmonisk og pokkers velsmagende, som det får lov at udvikle sig i glasset - også er det ulovligt billigt. (pr. fl. 309,95 - pr. fl. v/6 139,95)

Value: ★★★★★★ 6/6

Vinonyme

93 Point

Vin.connaisseur

Klassisk Brunello langt over forventningen til prisen. Tørrede kirsebær, læder, tobak og varme urter. Fast tanninstruktur men med flot balance og længde. 6/6 stjerner 1 stk 309,95 / 6 stk 139,95

Value: ★★★★★★ 6/6

Vin.connaisseur

94 Point(tidligere årgang)

Flaskehalsen

Skal Brunello være så tør, at den trækker smagsløgene sammen og suger alt mundvand ud af dig? Eller skal den også have en blid side, der behager og stryger smagsløgene med hårene? Det er en smags sag, men jeg kan godt lide en fin balance mellem de to sager. Her er både den traditionelle Brunello-tørhed og en mere frugtig side med saftigt bid og bløde bær, der skaber kombinationen mellem det pirrende og det behagelige.

93-94 Point (tidligere årgang)

Rolf Madsen, Vinexpressen

Har jeg lyst til at drikke det her? Yes indeeeeed! Helt vidunderlig duft af hindbær, kirsebærsten og et skvis af saltlakrids. Luftig og nærmest burgundisk i stil med en med et lille knæk af grønne grene. En let frugtsødme pakkes umådelig flot ind i en gang bløde tanniner, der giver god modstand i munden. Fremragende brunello og til en særdeles god pris. 93-94 Spottet hos Supervin til ca. 250 kr.

93 Point(tidligere årgang)

Winewherever, Rasmus Christensen

Sangiovese under cover, som dog ikke er genert anlagt. For den kommer godt ud af glasset med krydrede noter. I munden har den friske syrlige kirsebær, rød vermouth, muskatnød og tørrede hybenrose. God balance mellem frugt, syre og modne tanniner. Her får man virkelig kvalitets Brunello til overskuelig pris.

92 Point(tidligere årgang)

Mad og Monopolet

Er du klar på en “joker”? ... Bag denne vin gemmer der sig et kendt navn, som dog ikke må oplyses, men du kan være helt sikker på, at det er en stor vin. Nu har jeg haft fornøjelsen af at smage, og det er en skøn vin - duft af brombær, solbær, oliven, viol, svampe og mørk chokolade. I munden er den elegant, flot, har delikat frugtsødme, lækkert syrebid og perfekt balance.

92 Point(tidligere årgang)

Vinvalget

Åh ja den der nærmest dekadente teglstensrøde farvning. Ser altså så frækt ud. Masser af modne mørke bitre kirsebær, tranebær, hindbær, blomme, tørrede roser, støvet lerkrukke, gazebind, chokolade, vanilje, lidt krydderurter, noget der er bagt!. Er det de bagte tomater måske? Samt nogle næsten lidt animalske umami noter, pastrami?. Det rumler af bærdybde og noter der lidt flyvsk drillende dukker op og gemmer sig igen. Der er noget super elegant og klassisk over den duft. I munden er frugten blød og dyb men bibeholder alt det klassiske syrlige, tørre og støvede. Læskende og god længde på smagen. Tankerne svæver i retning af drømme om retter med masser af umami dybde fra indkogt tomatsauce, svampe og braiseret kød. 92p.

Hvordan smager Tre Cipressi Brunello di Montalcino 2020?

Billede af forfatteren

Vinen beskrives af

Isak Broe Vinekspert DipWSET

Tre Cipressi Brunello di Montalcino DOCG 2020 funkler klassisk teglstenrød i glasset… Næsen er besnærende lækker med elegant duft af mørke kirsebær, blommer, viol og tranebær, der følges komplekst på vej af læder, lagret balsamico og Herbes de Provence samt luksuskrydrede fadstrejf af mokka og cedertræ … Brunelloen imponerer med eksemplarisk balance på tungen, hvor en vibrerende mineralitet og bøfvenlige tanniner smyger sig om topårgangens fortryllende Sangiovese-frugt. Den lange eftersmag klinger balanceret af med lag-på-lag af frugtnuancer toppet med spændende noter af skovbund og engelsk lakrids… Fremragende Brunello – og mindst på niveau med 2019! Drik nu, eller gem +10 år fra høståret.

Smagenoter

Smagsprofil

Meget tør

Sød

Meget let

Meget kraftig

Meget blød

Meget tanninrig

Tre Cipressi Brunello di Montalcino 2020 passer godt til...

Hvordan er Tre Cipressi Brunello di Montalcino 2020 fremstillet?

Tre Cipressi 2020 er fremstillet på 100% Sangiovese, der håndplukkes fra et kalkstenholdigt Montalcino-terroir i 350 meters højde med kølende briser fra Thyrrenske Hav. Mosten gærer frugtbevarende på ståltank med 10-12 dages udblødning af drueskallerne. Herefter opnår Brunello-vinen ekstra dybde, kompleksitet og krydderier fra sin 2 år lange fadmodning, hvoraf 20 mdr. sker på traditionelle botti, før den omstikkes til yderligere 4 mdr. på eksklusive franske barriques. Inden aftapningen fuldendes vinen med afrundende modning ved kælderkølige temperaturer, indtil den frigives i femteåret efter høsten.

Lagringtype

Fad-/egetræslagring

Lignende produkter