



Prince De Richemont Blanc de Blancs Brut
Sprød Blanc de Blanc-bobler fra verdensberømte Veuve Ambal! Topanmeldt med hel 94 points - et rent fund til prisen!
Bag navnet Prince de Rinchemont gemmer sig en af de bedste mousserende vinproducenter i Europa, nærmere bestemt Veuve Ambal, der står bag Frankrigs mest solgte Crémant de Bourgogne.
Veuve Ambal er opkaldt efter Marie Ambal, som blev enke tilbage i 1898. Marie høstede stor anerkendelse for sine mousserende vine i 1900-tallet. Familiefirmaet blev siden ført videre af barnebarnet Charles Roux-Ambal, og i 1980 kom turen så til Charles’ ambitiøse barnebarn, Eric Piffault.
Det er imidlertid ikke kun i Bourgogne, at Veuve Ambal fremstiller drømmebobler. Til denne cuvée høster de drue fra kølige og høtliggende terroirs i Languedoc som bliver til denne friske og tørre variant, der fungerer perfekt som et appetitvækkende velkomstglas eller lette tapas, fisk, fjerkræ og skaldyr.
Prøv den også i cocktails – som f.eks. Aperol Spritz! Nydes ved 6-10°C
Hvordan smager Prince De Richemont Blanc de Blancs Brut?
Prinve de Richemont Blanc de Blancs står krystalklar og elegant i glasset med fine grønne nuancer. Duften er ren og livlig med aromaer af forårsblomster, sprøde grønne æbler, pære og frisk lime. Stilen er frisk og perlende frugtlægger med stor charme og balance – tør uden at blive skarp. Afslutningen er harmonisk og forfriskende, med noter af nyskårne grønne æbler og en fornem citrusmineralsk note i eftersmagen, der hænger længe ved.
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Meget let
Meget kraftig
Meget blød
Meget tanninrig
Prince De Richemont Blanc de Blancs Brut passer godt til...
Hvordan er Prince De Richemont Blanc de Blancs Brut fremstillet?
Prince De Richemont Blanc de Blancs Brut er fremstillet i frisk og frugtpræget stil, hvor vinens bobler dannes ved såkaldt ”andengæring” på ståltank under tryk.
Druer
ChardonnayOm Veuve Ambal

Siden 1908, da Maison Veuve Ambal indkasserede deres første medalje, har de været reference-producenten for verdensklasse Crémant de Bourgogne til de helt rigtige priser. Veuve Ambal har siden høstet utallige medaljer og anerkendelser i de største internationale konkurrencer. Veuve Ambal røg i 2019 direkte ind på Wine Spectator’s TOP 100-liste over bedste vinkøb i verden.
Det største Crémant de Bourgogne brand i verden blev stiftet i 1898 af pioneren, Marie Ambal, der havde forudset Champagne-metodens fremtidige popularitet. Hjemme i Rully, i hjertet af Bourgogne, perfektionerede hun produktionen af sine mousserende vine, der både var røde og hvide. Her høstede hun stor anerkendelse for sine mousserende vine og Veuve Ambal blev hurtigt anerkendt som specialister i Crémant de Bourgogne.
Maison Veuve Ambal er i dag stadig familiejet af Piffaut-dynastiet hvor 6. generation allerede er tiltrådt i organisationen. Familien råder over ca. 250 hektar vinmarker fra 6 forskellige burgundiske domæner. Her arbejder de konstant på at optimere kultiveringen af deres marker med høje kvalitetsstandarder og med stadig flere af deres marker, som bliver certificeret økologisk.
I 2005 iværksatte familien en kæmpe udvidelse af produktionsfaciliteter og lagerkapacitet og flyttede efter mere end 100 år i Rully tættere på Beaune. Fra deres nye topmoderne hjem fortsætter de med at agere markedsleder for Crémant de Bourgogne og viser alle konkurrenter, hvordan det skal gøres. Maison Veuve Ambal producerer i dag top AOC Crémant de Bourgogne i en vifte af stilarter, som spænder fra deres populære Grande Cuvée Brut, deres syndige og sødlige Demi-Sec ICE udgaver og til verdensklasse vintage Crémant, der giver Champagne kamp til stregen! Vin, der forgudes af vinelskere og connoisseurs verden over – Santé!









