Tilbage

Økologisk

Mustiguillo Quincha Corral Vino de Pago Bobal 2019 ØKO i trækasse

Spanien

Spanien, Valencia

14% alk.

75 cl

Anmeldelser af Mustiguillo Quincha Corral Vino de Pago Bobal 2019 ØKO i trækasse

97 Point

Guia Proensa

96 Point

Guia Peñin

Colour: cherry, garnet edge. Nose: complex, expressive, spicy, mineral, red fruit, elegant. Palate: Full, long, persistent, tasty, complex, with tension, easy to drink

96 Point

Din VinGuide

"100% bobal og 20 måneder på store botti. Intense sorte bær i duft og smag. Virkeligt elegant og på samme måde masser af saft og kraft i smagen. Tanninerne bløde og runde, omend de er tilstede. I min optik et mesterværk i balance. Yderst spændende bekendtskab. Supervin | 550 kr. Tilbudspris"

96/100 "UGENS BEDSTE VIN"

Din VinGuide

100% bobal og 20 måneder på store botti. Intense sorte bær i duft og smag. Virkeligt elegant og på samme måde masser af saft og kraft i smagen. Tanninerne bløde og runde, omend de er tilstede. I min optik et mesterværk i balance. Yderst spændende bekendtskab. Supervin | 550 kr. Tilbudspris

97-98/100

Houlberg

Allerede fra første snif pirrer vinen både næsen, næsehårene samt fimrehårene i luftrøret, driller, bedøver og paralyserer midt i en tæt, mørk og kompakt aroma. Det er en lidt atomar magiterning med en dyb, tæt og sort frugt med mest brombær og blåbær, tørhed, bondsk landlighed, flæsk, baconfedt samt nogle let mælkede noter. Men som med lillesøsteren har vinen under den maskuline, mørke jernmaske en både frisk, ren, kølig og klinisk ren syre, lakrids, estragon, timian, kakao, nelliker samt et afstemt fadpræg med vanilje og chokolade. Men vinens styrke ligger dog mest i munden, hvor den nærmest smelter, tøer og opløses på en total overbevisende måde, Det er bare vildt cremet og fløjlsblødt. Det er som vinøs nervøs velour og som en gammel udslidt krammebamse fra barndommen. Det falder omgående i hak og føles så perfekt, Alligevel har vinen en frugt, der både er frisk, kølig, elegant samt en syre, som lige holder ryggen rank og giver struktur. Det er skruet forbandet godt sammen. Man kan ikke undlade at blive imponeret … og så er det på Bobal, der her på vildeste vis giver dig en fabelagtig vin. Bingo. (vurderet ved en tilbudspris på kr. 799)

95/100

Robert Parker

The top of the range and scarce 2019 Quincha Corral is a wine that is only produced in special vintages from vines planted in 1945 in their El Terrerazo estate at 800 meters in altitude. It fermented in 3,500-liter oak vats with indigenous yeasts for 10 to 12 days with soft pigéage and a further two weeks of maceration. The wine underwent malolactic and 20 months of élevage in those same vats. It has 14.5% alcohol and very good freshness (pH 3.46) and acidity (6.1 grams). This is elegant, powerful but not heavy. It has more finesse, the palate is terribly chalky, the oak is neatly folded into the fruit (they have removed the small barrels, and it shows) and there's more precision, complexity and nuance. It's powerful and young, a concentrated and tannic wine that shows terribly balanced, less opulent than previous years, with more elegance and finesse. Bravo! Could this be the finest Quincha Corral yet? It should be even better with a few more years in the bottle. 11,280 bottles were filled in June 2021.

⭐ 4,5

Vivino

Hvordan smager Mustiguillo Quincha Corral Vino de Pago Bobal 2019 ØKO i trækasse?

Nyskænket skvulper Quincha Corral 2019 fed og mørk i glasset... Næsen følger perfekt op med uimodståelig charmeduft af kirsebær, violer, anis, svesker, brombær og lækker blåbærfrugt, som via terroirets kalkede mineralitet leder til krydrede strejf af timian, eukalyptus, læder, chokolade og mørkristet kaffe... På tungen smooth og struktureret, som den berømte jernnæve i fløjlshandsken, mens verdensklassefrugten flyder uimodståeligt ud i mundhulen... Den powerfulde finish tager stikket hjem med lækre krydderier, tanniner og mineralsk finesse. Som Parker skriver... allerede nu den nok største Quincha Corral nogenside, og så er vinens udvikling kun lige begyndt!

Mustiguillo Quincha Corral Vino de Pago Bobal 2019 ØKO i trækasse passer godt til...

Hvordan er Mustiguillo Quincha Corral Vino de Pago Bobal 2019 ØKO i trækasse fremstillet?

Vinen er fremstillet på 100% Bobal fra den 4,5 hektar store parcel ”B04”, som vi finder på monopolmarken El Terrerazo. Denne økologisk dyrkede vinmark er grundet sine ekstraordinære resultater med netop Bobal-druen blevet tildelt sin helt egen Vino de Pago-appellation. Druerne høstes fra op til 100 år gamle, aldrig kunstvandede vinstokke med rødderne dybt begravet i dolomitisk kalksten. Det varme middelhavsklima modereres perfekt af de 850 højdemeter med kolde nætter, der forlænger druemodningen og giver frugten ekstra friskhed og aromatisk finese.
Ved sorteringsbordet selekteres druerne enkeltvis under streng ledelse af Toni Sarrión. Inden gæringen koldmacereres frugten ved 6°C for at udtrække ekstra farve og smag fra drueskindet. Gæringen sker over 10-12 dage i 3500 liter franske egetræskar med manuelle punch downs. Herefter omstikkes Quincha Corral til 225 og 500 liter franske fade, hvor den malolaktiske gæring foregår over 5 til 8 uger med burgundisk omrøring af gærresterne (batonnage). Vinen modner afslutningsvist i 18 måneder på et nøje afstemt mix af 225, 500 og 3500 liter franske egetræsfade. Aftappet uden filtrering.

Druer

Bobal

Om Bodegas Mustiguillo

image

Hvis Noma lavede vin i Spanien…

René Redzepi fra Noma var pioner for michelinmad på glemte nordiske råvarer, og helt i samme ånd har Antonio Sarrión fra Bodega Mustiguillo gjort den skammeligt oversete østspanske Bobal-drue til en funklende verdensstjerne!

I 1990’erne vendte Antonio ”Toni” Sarrión ryggen til en karriere som forretningsmand for at hellige sig sin helt store passion: vin!

Hjemme på Valencia-egnen kastede Toni sig hovedkulds over studier i ønologi og vindyrkning, og snart efter huserede han i vinkældrene hos tophuse i Californien, Chile og Argentina (heriblandt verdensberømte Achaval Ferrer og 100 point-ikonet Zuccardi).

Toni var klar. Og tog særligt én observation med sig hjem til Østspanien: at mange af verdens største vine var lavet på lokale druesorter! Hans eget valg faldt på to regionale specialiteter, hvidvinsdruen Merseguera og rødvinsdruen Bobal.

Ingen af druene blev dengang regnet for noget, da de lokale Valencia-producenter med hjælp fra kunstvanding og hed dalvarme prioriterede størst mulige høstudbytter med henblik på produktion af billige og jævne konsumvine.Toni, derimod, dyrker druerne på fem unikke monopolmarker i 800 til 900 meters højde nær det øde landsted El Terrerazo, som hans familie overtog tilbage i 1972.

Økologisk dyrkede marker? Kuperede, kalkholdige skråninger i 800-900 meters højde? Ingen kunstvanding og derfor mystisk lave høstudbytter? Spontangæring? Osv. osv… Ingen af de lokale forstod dengang et hak af, hvad Toni havde gang i, så ”Rasmus Modsat" oppe i højderne måtte begynde helt fra bunden med at fremstille simpel spansk bordvin (Vino de Mesa).

Ikke uden uro i maven lancerede Toni i 2003 endelig sin første flaske Bobal Quincha Corral… men da indflydelsesrige Robert Parker kvitterede med 95 point, var alt som med et trylleslag forandret. Snart blev der skålet i Bobal og Merseguera på verdens bedste restaurant, El Bulli, og sidenhen på Celler de Can Roca, The Dorcester, Fat Duck og mange andre michelinrestauranter!

I 2010 var selv de lokale skeptikere overbevist, og Bodegas Mustiguillo fik tildelt sin helt egen appellation, Vino de Pago El Terrerazo. ”Food & Wine” har hyldet Mustiguillo som et af 20 bedste nye vinhuse, mens Antonio Sarrión af tyske ”Der Feinschmecker” er nomineret til titlen "Newcomer of the year". I 2012 var Mustiguillo at finde på Wine & Spirits Top 100 over “Wineries of the Year”.

I dag laver Bodegas Mustiguillo fortsat kun vine fra egne, økologisk certificerede marker, fremfor alt de to top-terroris Finca Terrerazo og Finca Calvestra. Sideløbende med prestigevinene fra Bodegas Mustiguillo, fremstiller Toni den populære, value-orienterede Atance-serie fra sit andet (og ligeledes økologisk certificerede) vinhus, Risky Grapes.

Lignende produkter