Hvordan smager Lopez Cristobal Ribera del Duero La Colorada 2021?
Vinen præsenterer sig mørk kirsebærrød med helt kulsort kerne... Næsen skruer vanvittigt op for ambitionerne med rendyrket luksusduft af afgrundsdyb duft af sorte blommer, skovjordbær, saftige blåbær og modne brombær, der spiller smukt sammen med lækre middelhavsurter, kalket mineralitet samt luksurøse nuancer af vanilje, cedertræ, mokka, kokos og lys chokolade fra fadlagringen... Smooth, kødfuld og kompleks på tungen. 2021 imponerer med en helt utrolig frugtrigdom, der kombinerer elegant med terroirets mineralitet og fadets krydderier. Herligt bøfvenlige tanniner sendes på banen i den lækkert lakridsede finale, hvor frugten fortsætter længe efter normal spilletid... La Colorada er for vild og umulig at matche til prisen! Drik nu eller gem 8-10+ år fra høståret.
Lopez Cristobal Ribera del Duero La Colorada 2021 passer godt til...
Hvordan er Lopez Cristobal Ribera del Duero La Colorada 2021 fremstillet?
Lopez Cristobal Crianza La Colorada 2021 er lavet på 100 % Tempranillo, som Galo Lopez selekterer fra 30 år gamle vinstokke på den kalkholdige enkeltmark Finca La Colorada, hvis beliggenhed 790 meter over havets overflade sikrer elegancen og friskheden i den intense rødvin. Modnet på egefade i 12 måneder, heraf 80 % franske og 20 % amerikanske. Fadene er mellem 1-3 år gamle. Produktion: 90.000 flasker.
Druer
TempranilloOm Lopez Cristobal

Bodegas Lopez Cristobal har rødder tilbage til 1930’erne, hvor Lopez-familien begyndte at avle druer fra egne marker. I 1982 vendte tiderne i Ribera del Duero, hvor området efter tusinder år med vindyrkning fik sin egen DO. Det var et populært område at boltre sig i for både unge og gamle vinmagere, der prøvede kræfter med vindyrkning på det højtbeliggende plateau, der gennemskæres af Douro/Duero-floden. Den passionerede vinentusiast Santiago Lopez, som var uddannet inden for landbrug, solgte i starten udelukkende sine egne druer til andre producenter, men drømmen var en dag selv at kunne lave vin. Hans kone, Lola Cristobal, var ud af en familie, der dyrkede druer, og hun bistod ham i forfølgelsen af drømmen.
I 1994 tog Santiago López et stort spring, da han etablerede et ambitiøst og visionært vineri med vinproduktion fra egne druer og marker. Der blev foretaget store investeringer og lagt hårdt arbejde i udviklingen af vineriet. Snart var de klar til at producere vin selv. En drøm var nu opfyldt. I dag får de hjælp af sønnen Galo, der indgår i det kompetente og dedikerede team af winemakere.
Lopez Cristobal råder over 70 hektarer med vinmarker fordelt på 9 terroir-specifikke parceller omkring Roa de Douro. Huset fremstiller en komplet portefølje af topanmeldte Ribera del Duero-vine på Tempranillo-druen, der suppleres af lidt Merlot, Cabernet Sauvignon og ikke mindst den grønne drue Albillo, der må siges at være en kuriositet uden for området. Vinene er både elegante, powerfulde og velafbalancerede. Kort sagt: Vine med klasse. Cristobals vine udgør en smuk forening mellem moderne og traditionel Ribera og placerer sig et sted midtimellem.
I dag fortsætter fader og søn med at producere kvalitetsvine i den frodige Duero-dal langs floden af samme navn, og de bestræber sig konstant på at være innovative og forbedre kvaliteten på deres vin uden at gå for meget på kompromis med traditionen.















