Hvordan smager Lopez Cristobal Ribera del Duero Finca Las Hazas 2020 i trækasse?
Lopez Cristobal Finca Las Hazas 2020 præsenterer sig fed og mørk brombærød med knaldsort kerne… Fra glasset stiger tryllebindende intense og vidunderligt velduftende aromaer af violer, lavendel, våde kalksten, solmodne brombær, sorte blommer og skovjordbær, der toppes med engelsk lakrids, krydderurter, ristede kaffebønner og luksusvanilje fra fadlagringen… På tungen en nærmest svævende og exceptionelt elegant Ribera del Duero. Teksturen er blød som fløjl og med en smoothness der tangerer det uimodståeligt sexede i udtrykket! Feminin finesse, masser af power, eksotiske fadkrydderier og en sublim rigdom på detaljer… Las Hazas har det hele! Utvivlsomt blandt de største rødvine i Ribera del Duero…Drik nu, eller gem +20 år fra høståret.
Lopez Cristobal Ribera del Duero Finca Las Hazas 2020 i trækasse passer godt til...
Hvordan er Lopez Cristobal Ribera del Duero Finca Las Hazas 2020 i trækasse fremstillet?
Lopez Cristobal Ribera del Duero Finca Las Hazas 2020 er fremstillet på 100% Tempranillo, som som Galo López håndselekterer fra 50 år gamle buskvine på den sandede og kalkstensholdige enkeltparcel Finca Las Hazas i Pedrosa del Duero. Et terroir i absolut verdensklasse. I vineriet følger endnu en ekstremt rigid kvalitetssortering, så kun den allermest smagsintense og mest perfekt modne frugt finder vej til gæringen. Galo fremmer frugten yderligere ved at lade vinen gære med hele, ubeskadigede druer, der gærer indefra og dermed føjer ekstra forførende frugtaromaer til vinen.
Efter endt gæring følger et balanceret udtræk af farve, smag og tanniner fra drueskindet, inden skånsom manuel presning samt omstikning til ét nyt fransk egetræsfade med en volumen på omkring 500 liter. Efter 15 måneders fadmodning følger 24 måneders yderligere afrunding på flaske inden frigivelsen. Eksklusiv produktion på 400 flasker.
Druer
TempranilloOm Lopez Cristobal

Bodegas Lopez Cristobal har rødder tilbage til 1930’erne, hvor Lopez-familien begyndte at avle druer fra egne marker. I 1982 vendte tiderne i Ribera del Duero, hvor området efter tusinder år med vindyrkning fik sin egen DO. Det var et populært område at boltre sig i for både unge og gamle vinmagere, der prøvede kræfter med vindyrkning på det højtbeliggende plateau, der gennemskæres af Douro/Duero-floden. Den passionerede vinentusiast Santiago Lopez, som var uddannet inden for landbrug, solgte i starten udelukkende sine egne druer til andre producenter, men drømmen var en dag selv at kunne lave vin. Hans kone, Lola Cristobal, var ud af en familie, der dyrkede druer, og hun bistod ham i forfølgelsen af drømmen.
I 1994 tog Santiago López et stort spring, da han etablerede et ambitiøst og visionært vineri med vinproduktion fra egne druer og marker. Der blev foretaget store investeringer og lagt hårdt arbejde i udviklingen af vineriet. Snart var de klar til at producere vin selv. En drøm var nu opfyldt. I dag får de hjælp af sønnen Galo, der indgår i det kompetente og dedikerede team af winemakere.
Lopez Cristobal råder over 70 hektarer med vinmarker fordelt på 9 terroir-specifikke parceller omkring Roa de Douro. Huset fremstiller en komplet portefølje af topanmeldte Ribera del Duero-vine på Tempranillo-druen, der suppleres af lidt Merlot, Cabernet Sauvignon og ikke mindst den grønne drue Albillo, der må siges at være en kuriositet uden for området. Vinene er både elegante, powerfulde og velafbalancerede. Kort sagt: Vine med klasse. Cristobals vine udgør en smuk forening mellem moderne og traditionel Ribera og placerer sig et sted midtimellem.
I dag fortsætter fader og søn med at producere kvalitetsvine i den frodige Duero-dal langs floden af samme navn, og de bestræber sig konstant på at være innovative og forbedre kvaliteten på deres vin uden at gå for meget på kompromis med traditionen.






















