Tilbage

Lopez Cristobal Parcela Uno Ribera del Duero 2021 i trækasse

Spanien

Spanien, Ribera del Duero

14,5% alk.

75 cl

Anmeldelser af Lopez Cristobal Parcela Uno Ribera del Duero 2021 i trækasse

4,4 stjerner

Vivino

(31 bedømmelser, ”Højere bedømt end alle andre årgange af denne vin”, ”Højeste kvalitet for pengene af spansk Ribera del Duero”, 10/07-2025)

Grand Gold Medal Winner

Concours Mondial de Bruxelles

96 Point(tidligere årgang)

Flaskehalsen

Nogle gange er det svært med de dersens karakterer. Jeg har givet denne vin 97 point i en tidligere årgang, og for 2020’eren når jeg en konklusion, der siger 96. Betyder det så, at Lopez Cristobal Parcela Uno er dårligere nu? Ikke umiddelbart. Forskellen kommer formentlig af, at den er smagt i en anden sammenhæng, for jeg er stadig ellevild med oplevelsen af denne helt særlige vin fra Valera-marken i den fineste del af Ribera del Duero. Med 12 måneders fadlagring rammer den en imponerende balance mellem et charmerende og levende udtryk i frugtstilen og en kraftfuld og insisterende power, der både fornemmes i den umiddelbare smag, men som også trækker eftersmagen ud i en meget lang og lækker finale. Det er en eminent vin, der indkapsler alt det bedste fra Ribera del Duero. Normalpris kr. 449,95, Set til kr. 269,95 | Supervin | 5 Stj., 96 Pts.

95 Point(tidligere årgang)

Guía Vinos y Aceites

94 Point(tidligere årgang)

Wine Enthusiast

This wine has aromas of black plum, cassis and a hint of summer farm stand. A good balance of acidity and well-integrated tannins mingle with dark berry and cooling spice flavors on the palate. Blackberry, orange zest and eucalyptus sail into a satisfying finish.

94 Point(tidligere årgang)

Houlberg

Velafstemt, velafbalanceret og velduftende kan man roligt sige om denne 2020 Parcela Uno ... god balance mellem en mørk, blød, blid og rig frugt samt tykke fadnoter af teaktræ, mahogni, tjære, tobak, kanel, vanilje, kaffe og lakridsrod. sorte kirsebær, brombær, solbær samt blåbær, nelliker og en snert tørret kød. Uhhhhhmmm det smager sgu da meget godt og man fornemmer omgående alle de ristede noter, ristede kaffebønner, chokolade og det er af den mørke og bitre slags, fed balsamicoeddike med en fed og cremet syre samt en frugt af blåbær, hindbær og tranebær. Den har også seriøse, markante og tørre tanniner, der hænger i bunden af munden og er med til at give et bredt smil. 94 point. Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 449,95 kr., mens prisen er 269,95 kr. ved køb af 6 flasker.

94 Point(tidligere årgang)

Mad og Monopolet

Ved første tår er jeg 100% sikker på, at du lige tager et ekstra kig på flasken og tænker “hold da op”, det er nemlig old school Tempranillo, som mange elsker det. Tæthed, fylde, frugtintensitet, tanniner og et let køligt udtryk i munden - lag på lag af frugt fra den modning, vinen har fået. Duft af kirsebær, kaffebønner, mørk chokolade med højt indhold af kakao, eg, cedertræ, flæsk og vanilje. Fremragende vin. 1 fl. pr. stk. 449,95 / BEDSTE PRIS 6 fl. pr. stk. 269,95

93 Point(tidligere årgang)

Guia Peñin

93 Point(tidligere årgang)

Winewherever, Rasmus Christensen

Propfyldt med saftige mørke bærnoter og med en tyngde man næsten kan tygge sig igennem. Syren holder den levende, mens de grynede tanniner giver den et ungdommeligt udtryk. En frugtbombe der vil udvikle godt med kompleksitet efterhånden som den ældes.

BEST OF SPAIN - TOP 100 WINE (tidligere årgang)

ProWein Meininger

Exciting wine, rather traditional, smoky, meaty, spicy, evergreen forest, beautifully vibrant, red fruit

Hvordan smager Lopez Cristobal Parcela Uno Ribera del Duero 2021 i trækasse?

Billede af forfatteren

Vinen beskrives af

Isak Broe Vinekspert DipWSET

Parcela Uno 2021 inviterer med en intens, mørk bærfarve og et ungdommeligt lilla skær i kanten… Duften er imponerende ekspressiv og tætpakket med sorte kirsebær og modne brombær, der vælter op fra glasset i selskab med florale violstrejf og en frisk hindbærnote. I baggrunden fornemmes mineralske anstrøg af kalk og knuste sten, mens fadlagringens mørke chokolade, ristede kaffebønner og kokos føjer dybde og krydret finesse til duften…. Smagen er fyldig, kraftfuld og silkeblød. Den rige frugt fra topårgangen harmonerer smukt med terroirets mineralske karakter og de varme, komplekse krydderier fra lagringen på både franske og amerikanske fade. Eftersmagen er lang og elegant med nuancer af friske middelhavsurter og high-class, bøfvenlige tanniner. Drik nu, eller gem + 15 år fra høståret.

Smagenoter

Smagsprofil

Meget tør

Sød

Meget let

Meget kraftig

Meget blød

Meget tanninrig

Lopez Cristobal Parcela Uno Ribera del Duero 2021 i trækasse passer godt til...

Hvordan er Lopez Cristobal Parcela Uno Ribera del Duero 2021 i trækasse fremstillet?

Parcela Uno 2021 er fremstillet på 100% Tempranillo, som Galo López håndplukker fra 40 år gamle vinstokke fra den første og bedste parcel på enkeltmarken Finca Valera. Vi er meget tæt på Duero-floden, der har aflejret og rundet de store kalksten, der er karakteristiske for dette super-terroir. Vinen gærer ved 30°C på roterende gæringstanke, der giver mulighed for et langt mere præcist udtræk af farve, smag og tannin fra drueskindet. Efter endt gæring modner vinen 16 måneder på 70% franske og 30% amerikanske egetræsfade, som spænder fra 225 til 300 og 500 liter i volumen. Herefter aftappes vinen, hvorefter den modner yderligere ca. 24 måneder på flaske. Resultatet er en Ribera del Duero med power og elegance helt på niveau med storebroren Bagús! Mikroproduktion på kun 15.000 flasker om året!

Lagringtype

Fad-/egetræslagring

Om Lopez Cristobal

image

Bodegas Lopez Cristobal har rødder tilbage til 1930’erne, hvor Lopez-familien begyndte at avle druer fra egne marker. I 1982 vendte tiderne i Ribera del Duero, hvor området efter tusinder år med vindyrkning fik sin egen DO. Det var et populært område at boltre sig i for både unge og gamle vinmagere, der prøvede kræfter med vindyrkning på det højtbeliggende plateau, der gennemskæres af Douro/Duero-floden. Den passionerede vinentusiast Santiago Lopez, som var uddannet inden for landbrug, solgte i starten udelukkende sine egne druer til andre producenter, men drømmen var en dag selv at kunne lave vin. Hans kone, Lola Cristobal, var ud af en familie, der dyrkede druer, og hun bistod ham i forfølgelsen af drømmen.

I 1994 tog Santiago López et stort spring, da han etablerede et ambitiøst og visionært vineri med vinproduktion fra egne druer og marker. Der blev foretaget store investeringer og lagt hårdt arbejde i udviklingen af vineriet. Snart var de klar til at producere vin selv. En drøm var nu opfyldt. I dag får de hjælp af sønnen Galo, der indgår i det kompetente og dedikerede team af winemakere.

Lopez Cristobal råder over 70 hektarer med vinmarker fordelt på 9 terroir-specifikke parceller omkring Roa de Douro. Huset fremstiller en komplet portefølje af topanmeldte Ribera del Duero-vine på Tempranillo-druen, der suppleres af lidt Merlot, Cabernet Sauvignon og ikke mindst den grønne drue Albillo, der må siges at være en kuriositet uden for området. Vinene er både elegante, powerfulde og velafbalancerede. Kort sagt: Vine med klasse. Cristobals vine udgør en smuk forening mellem moderne og traditionel Ribera og placerer sig et sted midtimellem.

I dag fortsætter fader og søn med at producere kvalitetsvine i den frodige Duero-dal langs floden af samme navn, og de bestræber sig konstant på at være innovative og forbedre kvaliteten på deres vin uden at gå for meget på kompromis med traditionen.

Lignende produkter