Hvordan smager Lacrimus Rex Rioja 2021?
Ved ophældningen indbydende kirsebærrød med frisk violet kant… Næsen er ekstremt velduftende og saftdryppende med violer, roser, jordbær, kirsebær, timian og brombær, som åber for dybe krydderstrejf af engelsk lakrids, kokos, chokolade, læder og vanilje… Vinen glider silkeagtig over tungen, hvor saftige røde og mørke bær møder kælen kakaomælk og diskrete egetræskrydderier. Balancen mellem rødvinens læskende mineralske friskhed og den varmkrydrede middelhavsfrugt er ”spot on” lækker! Elegant polerede tanniner tager stikket hjem… Ganske enkelt imponerende value! Drik nu, eller gem 6-8 år fra høståret.
Lacrimus Rex Rioja 2021 passer godt til...
Hvordan er Lacrimus Rex Rioja 2021 fremstillet?
Vinen er fremstillet på et blend af 75% Garnacha fra hele 65 år gamle buskvine, som fuldendes med 25% af den noble Graciano-drue fra over 30 år gamle vinstokke. Terroiet i Cidacos-dalen hører til Riojas ældste, og navnet Lacrimus Rex minder os ligesom vinens etiket om, at jordbunden her er spækket med sporfossiler fra dinosaurer. Garnacha giver vinen sin uimodståelige bærsaftige charme, mens Graciano sammen med den 9 måneder lange fadlagring på 225, 300 0g 500 liter franske og amerikanske egetræsfade føjer struktur og lækre krydderier til smagsoplevelsen.
Om Rodriguez Sanzo

"Best Winery in Spain" - Vivir el Vino
“En fantastisk vin er for mig en perfekt cirkel opdelt i sektioner hvor terroir, druetypen, klimaet og vinmageren tilsammen smeder det endelige resultat.” – Javier Rodriguez
Som en af Spaniens største rødvine er Tempranillo-flagskibet El Teso fra 140 år gamle ”præ-phylloxera” buskvine et vidnesbyrd om en vinmager med gigantiske aspirationer.
Javier Rodriguez er dog en ekstremt alsidig producent, der fremstiller vin i enhver prisklasse og fra stort set alle hjørner af Spanien. Ribera del Duero, Rioja, Toro, Priorat og Rueda... Listen fortsætter!
Javier etablerer sit vinhus Rodriguez Sanzo i 2003. Med streng fokus på kvalitet, terroir, økologi, biodynamik og bæredygtighed kan han allerede ti år senere lade sig fejre som ’’Spaniens bedste vinhus’’ af Vivir el Vino. Og succesen er ikke tilfældig.
Rodriguez har studeret ved UC Davis i Californien, og hans ekspertise inden for jordbundsanalyse har ført til konsulentarbejde for bl.a. Château Lafite-Rothschild 1. Cru Classé i Pauillac.
I kælderen går Javier Rodriguez til ekstremer for at optimere brugen af egetræsfade. Han rejser først til fadenes oprindelseslande, hvor han selv udvælger de bedste egetræer. To gange årligt kontrollerer han personligt, at træet opbevares og tørres korrekt, inden tønderne fremstilles efter hans strenge instrukser.
Som bevis for vinenes ekstremt høje klasse optræder Rodriguez Sanzo på listen over de 100 mest prisvindende vinerier i verden.
















