Tilbage

Haute Grille Medoc 2020 i trækasse

Frankrig

Frankrig, Bordeaux

14% alk.

75 cl

Anmeldelser af Haute Grille Medoc 2020 i trækasse

93 Point

Mad og Monopolet

Det er næsten ikke til at begribe, hvordan en glimrende flaske Bordeaux kan komme ned i denne pris? Det var ikke sket for bare 3 år siden og slet ikke fra årgang 2020. Jeg tænker, at det er med at nyde det, så længe det varer. Skøn duft af solbær, brombær, espresso, vanilje og et lille frisk hint af mynte. Den er fyldig og har et godt solidt frugtbid, modne flotte tanniner og er en perfekt ledsager til en steak med bearnaise.

90 Point

Vin.connaisseur

Saftig Médoc med noter af solbær, grafit og let krydderi. Smagen er frisk, rund og let drikkelig. Klassisk Bordeaux-hverdagsvin, der overleverer stort i value. 5/6 stjerner | 1 stk 109,95 / 6 stk 64,95

Value: ★★★★★ 5/6

Vin.connaisseur

90 Point(tidligere årgang)

Vinonyme

Valuerating: 6 / 6 ★★★★★★ | Her er der smæk for skillingen – solbærsaft, blyantspids og ruskind i næsen, og en mundfuld der sætter sig. Skarp syre, tanniner med bid og høj alkohol gør den intens, men balanceret af den her milde, mørke frugt. Den er med nogle år bagen faktisk drikkeklar nu, og den beviser, at klassisk Médoc sagtens kan levere stor vin uden stor regning.

Value: ★★★★★★ 6 / 6 (tidligere årgang)

Vinonyme

Kanonvin til spotpris (tidligere årgang)

Vinhulen.dk

Rubinrød. Duften har solbær, krydderi, blæk og en tungere og mere intens duft end man skulle forvente af frisk Medoc. Smagen er frisk med solbær, krydderi, blæk og frisk syre og en del tannin med fin næsten saftighed i munden, stor blødhed og flot intensitet. Smagen af blæk og solbær er med hele vejen fra start til finale, og vinen er ret intens og man fornemmer alkoholen. Drikker godt nu, men vil helt sikkert udvikle sig over de næste år. Rigtig meget vin for pengene. Kanonvin til spotpris – fremragende til prisen. Drik 2025-2030. Forhandler: Supervin | Pris: 59,95 kr v/6 fl.

Hvordan smager Haute Grille Medoc 2020 i trækasse?

Haute Grille 2020 præsenterer sig mørk brombærrød… Næsen lover lækker, ekspressiv Médoc med årgangens solmodne frugtintensitet nærmest væltende op fra glasset! Violer, mørke blommer, solbær, hindbær og mynte finder elegant sammen med klassisk komplekse strejf af skovbund, våd grusgrav, cigarkasse, chokolade og mokka... Haute Grille lander slubrende lækker i munden med 2020-årgangens imponerende frugt, der trods ekstra stor fylde glider let og elegant over tungen. Imponerende lang finish med spændende mineralske noter samt lakrids og chokolade, der løfter smagen langt over det forventelige i dette prisleje… Årets bedste Médoc-køb? Drik nu, eller gem 8-10 år fra høståret.

Smagenoter

Smagsprofil

Meget tør

Sød

Meget let

Meget kraftig

Meget blød

Meget tanninrig

Haute Grille Medoc 2020 i trækasse passer godt til...

Hvordan er Haute Grille Medoc 2020 i trækasse fremstillet?

Haute Grill Médoc 2020 er fremstillet på et klassisk Bordeaux-blend bestående af 60 % Merlot og 40 % Cabernet Sauvignon, der høstes fra certificeret bæredygtige marker i Médoc. Vinen er fremstillet i en dejlig drikkevenlig stil med frugtbevarende gæring på ståltank.

Lagringtype

Ståltank

Lignende produkter