Hvordan smager G.H. Martel Champagne Cuvée Victoire Gold Vintage 2017?
Det gyldne flagskib imponerer ved ophældningen med en smuk gylden med ekstra fine bobler… Du mærker straks de 55 måneders flaskelagring, der giver sig til kende med vidunderligt kompleks bouquet. Saltet citrus og våd kalksten møder grønne æbler, tørret abrikos, nødder, marcipan, smør, vanilje og kokos... På tungen sublim med sitrende frisk mineralitet, dyb frugt, cremet mousse og en lækker krydret kompleksitet fra små bourgognefade. Power, finesse og klasse til den helt store guldmedalje... En prestige-Champagne, der kan hamle op med de helt store brands – blot til en langt mere konkurrencedygtig pris! Drik nu, eller gem +15 år fra høståret.
Smagenoter
Smagsprofil
Meget tør
Sød
G.H. Martel Champagne Cuvée Victoire Gold Vintage 2017 passer godt til...
Hvordan er G.H. Martel Champagne Cuvée Victoire Gold Vintage 2017 fremstillet?
G.H. Martel Cuvee Victoire Gold er i årgang 2017 fremstillet på 54 % Chardonnay fra Côte de Blancs (fra bl.a. marker i Grand Cru Mesnil-sur-Oger og Chouilly) samt 32 % Pinot Noir fra Montage de Reims (fra bl.a. Grand Cru Verzenay og Chamery) og 14 % Meunier. Chardonnay opnår burgundisk kompleksitet ved 10 mdrs. modning på små egetræsfade, mens Pinot Noir gærer og modner frugtbevarende på ståltank. Efter 11 måneder blendes og aftappes basisvinen. Så følger andengæring på flaske, hvor den 8 1/4 år lange flaskemodning gør boblerne ekstra fine og fuldender smagen med stor kompleksitet.
Aftapning: Marts 2018
Degorgering: Oktober 2023
Dosage: 8 gram sukker pr. liter.
Om G.H. Martel

I fjor lod G.H. Martel for alvor propperne springe! 2019 var nemlig året, hvor det store og hæderkronede champagnehus kunne fejre 150 års jubilæum. Og mærkeåret blev behørigt markeret med lanceringen af en ultrasjælden Vintage Champagne fra 2009 – frigivet efter næsten 10 års flaskelagring!
G.H. Martel blev etableret tilbage i 1869 af familien Tabourin, der nåede at drive firmaet i mere end 100 år, inden den traditionsrige champagnefamilie Rapeneau overtog i 1979.
G.H. Martel er en såkaldt negociant manipulant (NM), der laver champagne fra både egne og indkøbte druer. Firmaet har officiel base i Épernay, men driver sideløbende et besøgscenter med underjordisk vinkælder og museum i Reims.
G.H. Martel-champagnerne fordeler sig på to grundserier. I den value-orienterede ”Martel-serie” finder vi publikumsfavoritter som den sortklædte Brut Premier Cru, der uden konkurrence tager æren som DK’s bedst anmeldte Champagne. Også prestigeserien ”Victoire” gemmer på sande perler… eksempelvis Premier Cru Cuvée Victoire Brut eller den fadlagrede årgangschampagne ”Fut de Chêne”, der flaskemodner længere end berømte Dom Perignon. Glemmes må absolut ikke G.H. Martels festlige Champagnekalender – der garanterer ekstra sprudlende stemning i dagene mellem jul og nytår!
I porteføljen hos GH Martel-gruppen indgår flere mindre og spændende champagnehuse, der drives stort set uafhængigt af moderfirmaet. Fremhæves bør især trioen Charles Orban (Vallée de la Marne), P. Louis Martin (Montagne de Reims) samt Château de Bligny (Aube), der som recoltant manipulants (RM) alle laver champagner på druer fra egne og kun egne vinmarker.
Med en årlig produktion på omkring 10 mio flasker er GH Martel-gruppen blandt de 10 største producenter i hele Champagne. Rapeneau-familien råder i dag over 200 hektar egne vinmarker, som suppleres med druer indkøbt på kontrakt fra yderligere 700 hektar. Winemaker: Christophe Rapeneau.
















