Tilbage

Delaforce LBV 2020 i gaveæske

Portugal

Portugal, Douro

20% alk.

75 cl

Delaforce LBV 2020 i gaveæske

Portugal

Portugal, Douro

20% alk.

75 cl

Billede af forfatteren

Vinen beskrives af

Isak Broe Vinekspert DipWSET

"94 point. Det her er en LBV der giver langt mere, end hvad du har betalt for." - Winewherever, Rasmus Christensen

"93 point. Tæt og fløjlsblød Late Bottled Vintage. Value: 6/6 ★★★★★★ " - Vin.connaisseur

"92 point. Delaforce er for mig synonymt med kvalitet og flot portvin - hvis du går efter denne producent, så kommer du langt, de gør det fremragende og skuffer aldrig. " - Mad og Monopolet

"92 points. This is rich and chocolatey..." - James Suckling(tidl. årg.)

Der blev skabt fremragende vintageportvine i 2020, men pas på… Der er aldrig før registreret så ekstremt lille en druehøst i Dourodalen!

Kvaliteten mærker du tydeligt hos Delaforce, der er tilbage med en ny superågang af Danmarks vildeste LBV-køb  – leveret i elegant gaveæske til alle portvinselskere! 

Kvaliteten er alt andet end tilfældig. Vi taler et Old Vines Field Blend fra tudsegamle vinstokke på klasse A-vinmarker som Quinta das Carvalhas og Quinta do Sibio.

”95 points. Superb Vintage” – Wine Enthusiast Vintage Chart (årgangsskema, Port 2020)

“The smallest crop on record” – Wine Spectator

“A small crop and deeply coloured, aromatic, well-structured, concentrated wines” – Jancis Robinson

Årgangens særlige kvalitet ligger i den usædvanligt mørke og intense bærfrugt. Den ekstremt tørre og varme sommer gav færre og mindre druer, hvilket har beriget mosten – og i sidste ende vinen – med ekstra power og dybde fra det smagsrige drueskind.

Nyd den til hygge, desserter med røde bær, mørk chokolade samt blåskimmelost. Servér ved 12-15°C

Anmeldelser af Delaforce LBV 2020 i gaveæske

94 Point

Winewherever, Rasmus Christensen

Det her er en LBV der giver langt mere, end hvad du har betalt for. Stram og ungdommelig i duften. Men den er klar på at lukke op for alt hvad den har at give i munden. Søde kirsebær, kaffeis, dadler, hjemmelavet karamel, appelsinmarmelade og rosenpeber. Den har masser af kompleksitet, stor fylde og en syre, der skaber liv og energi. Det er som skabt til det danske vinterklima.

93 Point

Vin.connaisseur

Tæt og fløjlsblød Late Bottled Vintage. Modne mørke bær, kakao og lette krydderier. Rund og sødmefuld med frisk syre, der giver balance. Et sikkert julehit. 6/6 stjerner | 1 stk 209,95 / 6 stk 164,95

Value: ★★★★★★ 6/6

Vin.connaisseur

92 Point

Mad og Monopolet

Delaforce er for mig synonymt med kvalitet og flot portvin - hvis du går efter denne producent, så kommer du langt, de gør det fremragende og skuffer aldrig. God portvin med duft af jordbær, brombær, lakrids, svesker og chokolade. I munden er den sødmefuld, men kommer også med en let bagvedliggende syre. En god vin at have stående som ledsager til juleknas. 1 fl. pr. stk. 209,95 DKK / BEDSTE PRIS 6 fl. pr. stk. 109,95 DKK

92 Point(tidligere årgang)

James Suckling

This is rich and chocolatey with notes of sweet plums, raisins, sweet spices and wet earth. Full-bodied, sweet and chocolatey on the palate with a velvety texture to its tannins. Deep and intense with a lingering finish.

92 Point(tidligere årgang)

Vinbladet

Virkelig god. Krydret, mineralsk, pirrende duft med blåbær, svesker, pikant alkoholpræg. Fyldig smag, mørk frugt, rank med moden tannin og sødmefuld og samtidig frisk eftersmag med mørke bær. 92 | 179,95 – 99,95 v/6 fl Supervin

92 Point(tidligere årgang)

Vinhulen.dk

Mørk violet. Duften har blomme og blåbær sammen med lakrids af både det søde og hårde af slagsen og krydrede noter, nelliker, mokka og dejlig let sødmefulde noter. Smagen er sødmefuld og fed med masser af både blomme, sveske og blåbær, krydrede noter, lakrids og note af alkohol. Lidt nellike fornemmes sammen med chokolade og mokka i smagen. Viril, givende og fast i smagen med masser af saft og kraft med aftryk af tannin i finalen og overbevisende helhed. Dejlig LBV drikker dejligt nu og også kan gemmes til en passende lejlighed. Det er et perfekt glas til julens risalamande. Kanonvin til spotpris - fremragende til prisen. Drik 2024-2029. Forhandler: Supervin Pris: 99,95 kr v/6 fl.

91 Point(tidligere årgang)

Houlberg

Duftmæssigt har portvinen en  fed, moden frugt med kogte blommer, brombærmarmelade, hindbær og sorte kirsebær, godt med både tør engelsk og sød finsk lakrids ... og hele tiden med en høj alkoholagtig nerve. Der kommer også duft fra våde fade, røg samt krydderier. Hvor smager den godt ... kanel, nelliker, vanilje og julekrydderier, hvormed et match med risalamanden synes oplagt. Det er både blød, sød og stærk på én gang ... har dette alkoholiske spark, koncentreret, mørk, fyldig og sød frugt, blommekompot, brombær, solbær, nødder, lakrids, mælkechokolade ... ren flydende velvære. 91 point. Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 179,95 kr., mens prisen er 99,95 kr. ved køb af 6 flasker ... og så er julen reddet. Vinanmeldelse 5/7

Hvordan smager Delaforce LBV 2020 i gaveæske?

Billede af forfatteren

Vinen beskrives af

Isak Broe Vinekspert DipWSET

Delaforce LBV 2020 funkler fed og mørklilla i glasset... Næsen emmer af vintageportvin i topklasse med intense og elegant nuancerede aromaer af violer, lavendel, modne brombær, sorte blommer, hindbærcoulis, svesker, rosiner og Amarena-kirsebær. Bagved fornemmes komplekse toner af peber, mynte, chokolade, krydderier og mineralsk granit… Smagen er smooth og fyldig med imponerende frugtdybde. Man fornemmer virkelig powerårgangens mørke og sødmefulde bærfrugt, der balanceres smukt af terroirets fine mineralitet. Eftersmagen er lang og vibrerende med silkebløde tanniner og en lækker afslutning med bitterchokolade og engelsk lakrids. Delaforce LBV leverer et rent pletskud i den kraftfulde 2020-årgang! Drik nu, eller gem +10 år fra høståret.

Smagenoter

Smagsprofil

Meget tør

Sød

Meget let

Meget kraftig

Meget blød

Meget tanninrig

Delaforce LBV 2020 i gaveæske passer godt til...

Hvordan er Delaforce LBV 2020 i gaveæske fremstillet?

LBV 2020 er skabt på Dourodalen mest noble 5 portvinsdruer, Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinto Cão, Tinta Barroca, Tinta Roriz (Tempranillo) og Tinta Amarela. Real Companhia Velha høster topdruerne til Delaforce LBV fra gamle vinstokke, der er udvalgt for deres overlegne kvalitet og finesse. Hver enkelt druesort bringer sit unikke særpræg til det færdige portvinsblend, som balancerer perfekt på tungen! Vinen modner 4 år på fad og filtreres let før aftapning. Resultatet er en lækker, afrundet portvin af den frugtbetonede Vintage Port-type. Lækker og drikkeklar allerede ved frigivelse. Sukkerindhold: ca. 105 gram pr. liter.

Lagringtype

Fad-/egetræslagring

Om Delaforce

image

 “A company whose wines you should look out for.”

Således introduceres Delaforce af Charles Metcalfe, en af Englands førende eksperter i portugisisk vin.

Og Delaforce ER et højt respekteret portvinsmærke med stolte traditioner. I 1868 blev firmaet grundlagt af George Henry Delaforce, som var efterkommer af en landflygtig huguenotfamilie. Delaforce opnåede hurtigt stor anerkendelse for sine evner som blender, og huset blev i 1894 udnævnt til kongelig leverandør.

Portugal overgik i begyndelsen af 1900-tallet fra kongedømme til republik, men det kongelige våbenskjold er bevaret på flere af Delaforces vinetiketter. Efter 100 år på familiehænder måtte Delaforce i 1968 afhænde sit firma til multinationale IDV, som i forvejen ejede et andet kendt portvinshus, Croft.

I perioden 2001-2007 tilhørte Delaforce berømte Taylor Fladgate, men fra 2008 og frem til i dag har Delaforce været en del af Silva Reis-familiens Real Companhia Velha (Royal Oporto), det gamle kongelige kompagni.

Chefønolog for Real Companhia Velha og Delaforce er den talentfulde Jorge Moeiro, som også kendes fra Quinta de la Rosa samt fra sin egen vingård, Poeira. Jorge Moeira er ekstremt kvalitetsbevidst og baserer Delaforces premium ports på udvalgt druemateriale fra klasse A-vinmarker som Quinta das Carvalhas i Pinhão og Quinta do Sibio i sidedalen Roncão.

Selvom loven tillader omkring 40 forskellige druesorter til portvinsproduktion, har Delaforce strengt fokus på de 6 topsorter: Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinto Cão, Tinta Barroca, Tinta Roriz (Tempranillo) og Tinta Amarela. Disse druetyper er udvalgt for deres overlegne kvalitet og finesse. Hver enkelt druesort har sit eget særpræg, som føjer en ekstra dimension til det færdige portvinsblend.

Fra ung frugtig LBV og langlivet Vintage Port til fadmodnet Tawny Port – Delaforce leverer topanmeldt verdensklasse over hele linjen – og altid til konkurrencedygtige priser. Kvaliteten er stadig en konge værdig.

Lignende produkter