Tilbage

Costabella Rosso 2018

Italien

Italien, Veneto

14% alk.

75 cl

Anmeldelser af Costabella Rosso 2018

91 Point

Best Italian Wines Annuario

Bronze Medal Winner

Decanter

Silver Medal Winner

Concours Mondial de Bruxelles

Hvordan smager Costabella Rosso 2018?

Farven er dybrød. Bouqueten vibrerer af mørk frugt, et stænk krydderi og fad. Smagen minder om en lækker Ripasso, med masser af blød fylde og lækker moden frugt. Tricket er så, at Cabernet-druen bidrager med elegance, struktur og kompleksitet. Merlot fuldfører smagsoplevelsen med indsmigrende fløjl. Resultatet er en så raffineret, elegant og blød en rødvin, at man skal lede længe efter et tilsvarende produkt til prisen.

Costabella Rosso 2018 passer godt til...

Om Cantina Zeni

image

I de eleverede bakker over Bardolino ligger Cantina Zeni med den mest vidunderlige og pittoreske udsigt over Gardasøen. Familieejet gennem generationer siden grundlæggelsen ved Bartalomeo Zeni i 1870. Den ydmyge Bartalomeo var maler af passion og fragtmand af profession. Han fragtede vin og andet gods langs kysten af Gardasøen. En virksomhed hans søn overtog, mens den efterfølgende generation forelskede sig i landbruget og vinproduktionen.

Spol frem til 1950’erne hvor Gaetano Zeni, bedre kendt som Nino, overtager vingården og ser et potentiale i det stærkt udviklende internationale marked. Han vælger at bygge et nyt vineri i bakkerne, som stadig står den dag i dag. Nino var pioner indenfor sit felt og havde den filosofi, at vin skal laves i marken, ikke i kælderen. En filosofi som stadig gælder i dag. Han begyndte at specificere vinstokkenes alder i markerne, fermentere druevarianterne separat for at højne fornemmelsen af terroir, og han forsøgte konstant at udvikle og forbedre kvaliteten af husets vine.

I dag drives vineriet af Gaetanos tre børn Fausto, Elena og Federica Zeni. Fausto, som lever efter sin fars filosofier, er ønologen som konstant er i vinmarkenerne og som skal sørge for at vinen holder sit tårnhøje niveau år efter år. Elena og Federica står for den mere kommercielle del af virksomheden, hvor de sørger for at vinen bliver fordelt til alle de glade vinelskere verden rundt. Og når de vinelskende entusiaster vælger at rejse til Bardolino, står familien altid på spring til at tage imod og give rundture, smagninger eller et guidet besøg på deres helt eget vinmuseum.

Cantina Zeni er yderst velanset verden rundt for deres vine, som produceres i Bardolino, Custoza, Lugana, Valpolicella og Soave, og deres mange priser taler for sig selv.

Lignende produkter