Hvordan smager Buglioni Valpolicella Classico Superiore (I'm) perfetto 2022 ØKO?
Nyskænket i glasset frister vinen med mørk kirsebærkulør og ung lilla kant... Næsen slægter de seriøse Ripasso-vine på med luksuriøse strejf af rosiner og kakao, der giver plads til de pureste rene frugtnoter af solmodne blommer, saftige kirsebær, violer og friske brombær... I munden imponerer vinen med en lækker smoothness og et fortryllende mix af friskhed og bærsødme. Fløjlsbløde tanniner og en eftersmag, der rundes pænt af med strejf af kakao, nellike og vanilje. På bundlinjen har vi en virkelig lækker Valpolicella i en virkelig god årgang... Perfekt Valpolicella-value fra Buglioni. Drik nu, eller gem 6-8 år fra høståret.
Buglioni Valpolicella Classico Superiore (I'm) perfetto 2022 ØKO passer godt til...
Hvordan er Buglioni Valpolicella Classico Superiore (I'm) perfetto 2022 ØKO fremstillet?
”L’Imperfetto” er fremstillet på et klassisk blend af 50% Corvina, 20% Corvinone, 25% Rondinella og 5 % Croatina, som i årgang 2020 for kun anden gang er opgraderet med økologisk certificering. Fuldmodne, håndhøstede druer fra Valpolicellas fornemme ”Classico”-zone. En del af druerne lufttørres efter appassimento-metoden, som kendes fra produktionen af Amarone. Vinen tilføjes elegant krydderi fra ca. 6-8 måneders modning på 750 liter tonneaux-fade 750 og 5000 liters traditionelle egetræsfade.
Om Buglioni

”Buglioni skuffer bare aldrig - de har en bred portefølje med masser af topvine.” – Mad & Monopolet
”Buglioni laver lækker vin. Om det er ‘almindelig’ Valpolicella, Ripasso eller Amarone.” - Flaskehalsen
"Wine is a passion for us. You have to follow nature, and you have to touch everything." – Mariano Buglioni
Det er absolut ikke kun hjemlige anmeldere, der har fået smag for verdensklassevine fra Buglioni i Valpolicella.
I Decanters store Valpolicella-test, hvor også berømte Dal Forno er repræsenteret, løber Buglioni-flagskibet Teste Dure meget sigende med prisen for den bedste Amarone.
Succeshistorien om Cantina Buglioni starter i 1993, da Alfredo Buglioni overtager en gammel bondegård med 4 ha vinmarker i hjertet af Valpolicella. Alfredo ved på dette tidspunkt intet om at lave vin, så frem til år 2000 doneres alle druer til omkringliggende vingårde.
Med hjælp fra eksperten Celestino Gaspari, der har lavet vin for Giuseppe Quintarelli, får Alfredo og Mariano Buglioni dog opført en vinkælder og påbegyndt produktionen af egne vine. I 2001 hyres den unge topønolog Diego Bertoni, som er forblevet kældermester for Buglioni helt frem til i dag.
Efter en kommercielt set udfordrende opstart gør familien et drastisk tiltag for at udbrede kendskabet til vinene: I januar 2005 åbnes dørene til Buglionis helt egen vinbar i Verona, og succesen er enorm. De lokale får smag for vinene, og hurtigt gør turisterne det samme.
I dag råder Buglioni over 50 økologisk certificerede hektar i hjertet af Valpolicella Classico. Alle druer håndhøstes, men kun de bedste 40 % ender i Buglionis egne vine! Hovedfokus ligger naturligt på Valpolicallas klassiske vintyper som Ripasso, Recioto og Amarone, men udvalget spænder hele vejen fra sprøde bobler over elegante rosévine til superlækre hvidvine – heriblandt ikke mindst kundefavoritten Il Disperato!
















